Konsekvenser af husleje­regulering på det private udlejnings­marked

Udgivet: 02.10.2012

Af: Joachim Borg Kristensen

Boligøkonomisk Videncenter har bedt den uafhængige forskningsinstitution DREAM om at analysere reguleringsgevinsternes udvikling i 2002 – 2010. Beregningerne viser, at huslejen i gennemsnit ville stige med 54 % ved en afregulering. Samtidig viser rapporten, at når reguleringsgevinsten sættes i forhold til husstandenes indkomst, så har de laveste indkomster den relativt største gevinst ved reguleringen.

Huslejen i private udlejningsboliger i Danmark begrænses af boligreguleringsloven og lejeloven, når boligerne er ibrugtaget før 31. december 1991. Denne regulerede husleje er lavere end den husleje, der ville findes i et marked helt uden reguleringer. Forskellen mellem den faktiske husleje og den regulerede husleje kaldes reguleringsgevinsten. Boligøkonomisk Videncenter har bedt den uafhængige forskningsinstitution DREAM om at analysere reguleringsgevinsternes udvikling i 2002 – 2010. Beregningerne viser, at huslejen i gennemsnit ville stige med 54 % ved en afregulering. Samtidig viser rapporten, at når reguleringsgevinsten sættes i forhold til husstandenes indkomst, så har de laveste indkomster den relativt største gevinst ved reguleringen. Beregningerne gennemgår reguleringsgevinsten fordelt på en lang række forskellige karakteristika for lejerne. Et særligt forhold er, at de 5 % af udlejningsboligerne, der ville være mest værdifulde i et frit marked, i dag modtager en relativt stor del af den samlede reguleringsgevinst. Den ansvarlige for analysen i DREAM er fuldmægtig, cand.oecon Joachim Borg Kristensen.