Fællesudgifter i ejerlejligheder

Udgivet: 25.02.2015

Udtrykket ”omkostninger til administration, drift og vedligehold” er en vigtig faktor i den boligøkonomiske formel for ”user cost” opstillet af Lunde & Hvidt (1999). Boligøkonomisk Videncenter (BVC) har ikke fundet offentligt tilgængelige data, som belyser disse omkostninger for ejerboliger. Ved at anvende ejerlejligheders fællesudgifter som et udtryk for omkostninger til administration, drift og vedligehold har det været muligt indsamle data til formålet.

Når man inddeler de observerede ejerlejligheders fællesudgifter i 8 forskellige strata

fremkommer følgende overordnede resultater (bemærk, at omkostninger såsom varme, vand,
el, ejendomsværdiskat og ejendomsskat ikke er inkluderet):
- Fællesudgiften er i gennemsnit 21.222 kr. om året.
- I absolutte størrelser svinger fællesudgiften fra 15.263-25.910 kr. om året i de 8 strata.
- Fællesudgiften er i gennemsnit 258 kr./m² om året.
- Fællesudgiften svinger fra 160 til 331 kr./m² om året i de 8 strata.
- Fællesudgiften som årlig omkostning i procent i forhold til prisen er i gennemsnit
1,45%.
- Fællesudgiften som årlig omkostning i procent i forhold til prisen svinger mellem
0,71%-2,34% i de 8 strata.​