Sandheden om flytningerne

​​På det seneste har aviser og TV haft travlt med at fortælle en glad historie om, at nu flytter byboerne på landet, og nu er væksten i de store byer stoppet. Bornholm er fremhævet som et godt eksempel, og historien er rigtig god – især hvis man kan se bort fra, at det ikke passer.

Det fremstilles som en stor nyhed, at der nu kun er nogle få danske kommuner, som havde en negativ befolkningsudvikling, målt på året 2015. Det hænger dog sammen med den betydelige nettoindvandring til Danmark. Kun 12 kommuner havde en negativ befolkningstilvækst i 2015 ifølge Danmarks Statistik, men det skyldes indvandring. Se Danmarks Statistiks data herfor, www.statistikbanken.dk, tabel BEV 107. Medierne sammenblander indvandring fra udlandet med indenlandske flytninger.

Hvordan ser det ud, hvis man renser effekten fra nettoindvandringen ud af tallene? I så fald havde 57 ud af landets 98 kommuner en negativ befolkningsudvikling i 2015. Det tegner et helt andet billede. Den negative udvikling skyldes fødselsunderskud og i mange kommuner samtidig også en nettoudflytning.

Ser man på 2013 og 2014 og renser nettoindvandringen ud af tallene, så var der henholdsvis 65 og 58 kommuner, der havde negativ befolkningsudvikling. Går man tilbage til 2006, så var der kun 43 kommuner, der havde en negativ befolkningsudvikling, når man ser bort fra nettoindvandringen.

Ser man på tendenserne før kommunalreformen, og tager år 2000 som eksempel, så var der da 140 ud af 275 kommuner, der havde negativ befolkningstilvækst, opgjort eksklusiv indvandring. I 1990 var tallet 143.

Man må fastholde, at de fleste danske kommuner ville opleve en nedgang i folketallet, såfremt det ikke var for indvandringen. Når folketallet kan opretholdes i mange kommuner, så skyldes det altså ikke, at disse kommuner pludselig tiltrækker byboere.

Et godt eksempel på udviklingen er Bornholm. Bornholm har været fremhævet på det seneste som et sted, hvor udviklingen er vendt. Bornholm oplevede imidlertid en negativ nettotilflytning i 2015 ifølge Danmarks Statistik. Samtidig havde Bornholm et fødselsunderskud. Havde det ikke været for nettoindvandringen, så havde Bornholm fået et stort fald i befolkningen. Nu slap man med en mindre nedgang som følge af indvandringen.

Bornholm har haft en lavere nettofraflytning i 2015 end i 2012-2014, men nettofraflytningen har historisk varieret meget. Det er ikke et specielt fænomen for Bornholm. Nok så afgørende er det imidlertid, at fødselsoverskuddet som det fremgår af figuren er negativt på Bornholm i 2015, som det var i hele perioden 2006-2015. Det er et klassisk fænomen i yderområder, som hænger sammen med befolkningens aldersfordeling i kommunen med relativt færre yngre kvinder end i storbyer som København og Aarhus. Alle figurer her har også kilde i BEV107 i www.statistikbanken.dk​

Ændringer i Bornholms befolkning 2006-2015 efter årsag

Kilde: www.statistikbanken.dk/BEV107 

De misvisende informationer er særdeles uheldige, fordi de giver et falsk billede af, at nu er der ikke længere større problemer i yderområderne. Danmark kan imidlertid ikke påregne vedblivende at få nettoindvandring fra udlandet til yderområderne, og at fastholde de indvandrede i disse områder. Den nuværende massive nettoindvandring hænger dels sammen med krisen i Mellemøsten, og dels med lavkonjunktur i en række Sydeuropæiske lande samt økonomisk migration fra østeuropæiske lande, der er med i EU.

Hertil kommer, at det typisk er de yngre danskere, der flytter fra yderområderne, mens de, der flytter til, er noget ældre. Det indebærer, at gennemsnitsalderen i yderområderne stiger. Dette er allerede sket gennem en længere periode. Den udvikling vil på længere sigt medføre store udfordringer for disse områder, hvor andelen af borgere over 65 år vokser og vokser.

Samtidig betyder de indenlandske flyttebevægelser meget lidt for vore største byer som København. Her i de store byer domineres befolkningsændringerne af fødselsoverskuddet og nettoindvandringen, og befolkningstilvæksten er lige nu rekordstor. Fødselsoverskuddet bare stiger og stiger i København i takt med at befolkningen er blevet yngre, og det giver flere fødsler og på samme tid færre dødsfald. Københavns borgere er således ikke i gang med at flytte på landet, tværtimod er byens boligmarked under et stort pres, og dette pres vil i de kommende år tiltage i massivt omfang. Det er af stor samfundsmæssig betydning, at politikere, planlæggere og også medier forstår dette forhold, og at vi får det italesat og i tide får drøftet de nødvendige forholdsregler. I den udstrækning, at københavnerne flytter ud af byen, så er det til de nære omegnskommuner som Dragør, Tårnby, Hvidovre, Ballerup, Rødovre, Herlev, Gentofte. De flytter med andre ord nogle få kilometer ud.

Hvilke områder i Danmark oplever i disse år en stor fraflytning opgjort netto? De 15 hårdest ramte kommuner er vist nedenfor. Interessant nok er Frederiksberg med, men tallene for Frederiksberg har i de senere år varieret meget og er gået op og ned. De høje boligpriser på Frederiksberg spiller måske ind. Til gengæld har Frederiksberg et stort fødselsoverskud som følge af den relativt unge befolkning.

Kommuner med stor nettofraflyning i 2015

Kilde: www.statistikbanken.dk/BEV107​ 

Ellers ser man klart, at den store fraflytning finder sted fra typiske landkommuner i Jylland, idet dog Esbjerg også er med. Hvor flytter de mange mennesker så hen? De kommuner, der i 2015 tiltrak allerflest, var i rækkefølge efter nettotilflyttede Furesø, Aalborg, Roskilde, Holbæk, Slagelse, Aarhus, Vejle, Greve, Horsens, Helsingør og Gladsaxe. Af dem er én kommune, Slagelse, nu med i SKAT’s definition af udkantkommuner.

Man kan undre sig over, at medierne viderebringer historier, som har fået en drejning, som i værste fald kan give misforståelser. Årsagen kan være, at medier konstant søger efter nyhedsvinkler, men det kan også spille ind, at der i den moderne journalistik ikke altid er tid til den store research. Bevægelsen væk fra landdistrikter og ind mod de største byer og deres opland er imidlertid en generel tendens i Danmark, den genfindes overalt i EU, og den findes også mere globalt. I bedste fald kan man trække lidt på smilebåndet af de mange mediehistorier, der snart siger ét, og snart det stik modsatte. ​​​

​Denne artikel er skrevet af sekretariatschef ved Boligøkonomisk Videncenter, Curt Liliegreen, og bragt i Mit Hus, Parcelhusejernes Landsforenings medlemsblad.​​​​