Sådan blev rentefradraget udhulet

​​I Boligøkonomisk Videncenter vil vi gerne fremskaffe det bedst mulige datagrundlag for befolkningen. Derfor har vi ønsket at få tal for skatteværdien af renteudgifterne frem i lyset i forbindelse med et stort projekt om bedre bygge- og boligstatistik, som vi har gennemført med Danmarks Statistik. Dette projekt er afsluttet ultimo august 2014, og den sidste tidsserie, der blev offentliggjort, var netop skatteværdien af boligejernes renteudgifter.

De mange forskellige tidsserier er lagt i www.statistikbanken.dk, der er Danmarks Statistiks bibliotek med tal, som offentligheden kan besøge gratis. Forskerne kan få endnu flere informationer via den såkaldte ”Forskermaskine”. Da det trods alt er et mindretal af befolkningen, der besøger Statistikbanken, og endnu færre, der kan kalde sig forskere, har vi i Boligøkonomisk Videncenter ønsket at formidle tallene på andre måder. Derfor er vi gået i gang med et projekt, kaldet ”Det byggede Danmark”, hvor vi forsøger at formidle tal på en mere populær måde, end den gængse. Man kan frit læse magasinet på vores hjemmeside www.bvc.dk . Vi forsøger også at gøre opmærksom på arbejdet med artikler, og her er blandt andre Parcelhusejernes Landsforening en hjælp med bladet ”Mit Hus”.

De tal, vi har fået opstillet, viser hvordan skatteværdien af renteudgifterne har udviklet sig over 33 år, fra 1980 til og med 2012. Tallene er beregnet på baggrund af såkaldte mikrodata, og denne beregning har været alt andet end ”mikro”. Det betyder nemlig, at beregningen er gennemført for hver enkelt boligejer. Det kan kun lade sig gøre som følge af nutidens teknologi, hvor millioner af data kan håndteres på computere, for beregningen forudsætter samkørsel af mange forskellige registre med oplysninger. Hertil kommer, at beregningerne i de enkelte år er gennemført ud fra netop de særlige skatteregler og – satser, der gjaldt i netop det år, således at der tages højde for ændringerne i skattesystemet i takt med nye skattereformer. Fordi beregningerne er gennemført på individ-plan, så kan vi nu se, hvordan forskellige grupper af boligejere har haft fordel af rentefradraget. Det er langt mere værd end gennemsnitstal, for der er i sagens natur enorm forskel på indkomster og renteudgifter, alt efter hvor i landet man bor, hvornår man købte sin bolig, og hvilken belåningshistorik boligen har haft siden købet.

Skattereformerne

Beregningerne tager som sagt højde for ændringerne i skattereglerne siden 1980. De vigtigste skattereformer hvad angår påvirkningen af boligejernes rentefradrag siden 1980 fandt sted i 1983, 1987,1994, 1997, 1999, 2004, 2009, 2010 og 2012. Det vil føre for langt at komme ind på de enkelte reformer, her skal kun nævnes et par stikord om de vigtigste. Skattereformer af betydning for boligejerens renteudgifter 1980 – 2012

1987 Opdelingen af skattepligtig indkomst i personindkomst og kapitalindkomst. Højeste marginalskat sænkes fra 73% til 68%. Der skal kun betales mellemskat (6%) og topskat (12%) af positiv kapitalindkomst.

1994 Arbejdsmarkedsbidraget indføres. For lavindkomstgruppen betyder dette, at bundskatten sænkes, så rentefradragets værdi falder. For øvrige indkomstgrupper beskeden effekt.

1999 Gradvis sænkning af bundskatten frem mod 2002, og samtidig kan negativ kapitalindkomst ikke længere fratrækkes i beregningsgrundlaget for mellemskatten. For den brede middelklasse inde-bærer dette lavere rentefradrag.

2009 Bundfradraget for kapitalindkomst i topskatten genindføres. Det betyder et fald i det marginale rentefradrag for topskatteydere

2010 Rentefradraget sænkes til 25% fra 2012 frem til 2019 for personer med negativ kapitalindkomst over 50.000 kr.

Figur : Skatteværdi i % af renteudgifter for forskellige grupper af boligejere 1980 – 2012 

Figuren viser udviklingen i skatteværdien i % for renteudgifterne for forskellige grupper af boligejere. Boligejerne er inddelt i grupper alt efter, hvor høj en skatteværdi de har af renteudgifterne. Disse grupper betegnes med det skrækkelige statistiker-udtryk ”percentiler”. 5% percentilet markerer, at 5% af boligejerne har en skatteværdi, der er lavere end det tal, som figuren viser. De ligger altså under kurven. 50% percentilet, også kaldet medianen, viser, at halvdelen af alle boligejere havde en skatteværdi, der lå lavere end kurven. 95% percentilet viser den skatteværdi af renterne, hvor 95% af alle boligejere ligger lavere, og dermed ligger kun 5% af boligejerne højere. Det skal siges, at talmaterialet ikke medtager alle befolkningsgrupper, således har de selvstændige måttet undtages.

Et enkelt blik på figuren viser, at værdien af rentefradraget generelt er gået ned. Det er faldet, men ikke lige meget for alle grupper. Den gruppe, der har haft det laveste udbytte af rentefradraget, 5% percentilet, har haft en nedgang, fra en 40,4% i 1980 til 31,7% i 2012. Det er et fald på 8,7 procentpoint. Gruppen med den største fordel, 95% percentilet, har haft en langt større nedgang. De er gået ned fra 68,2% i 1980 til 37,7% i 2012. Det er et fald på ikke mindre end 30,5 procentpoint. De var endda oppe på en skatteværdi på 73% i 1984, så faldet i forhold hertil er på 35,3 procentpoint. På det mere jævne, så har nedgangen for medianen været fra 56,2% i 1980 til 34,2% i 2012 . Et fald på 22 procentpoint.

Er det blevet hårdere at være boligejer?

Viser tallene, at det er blevet sværere at være boligejer i perioden? Hvis man købte sit parcelhus i 1980, og stadig sidder i det i dag, så er der sandelig sket en massiv udhuling af rentefradragets værdi. En del af de personer, der købte i 1980, og er af den gamle skole, vil dog sidde gældfri i dag, og kan tage let på udhulingen. For dem, der fortsat har en høj grad af belåning, er udhulingen selvfølgelig en bet. Men det har dog ikke afholdt boligpriserne fra at stige massivt meget mere end inflationen i denne periode i store dele af landet. Hvis ikke ”belønningen for at låne” i form af en høj værdi af rentefradraget var blevet udhulet – eller i politikernes moderne dansk ”reformeret” – så ville priserne være steget endnu mere, hvilket kunne have udviklet sig katastrofalt i en periode som 2005 – 2006 under ”Boligboblen”. Det er en del af historien, at ejerboligpriserne er steget realt i netop den periode, hvor rentefradraget blev saneret.

For førstegangskøberne er det en anden historie. Nok er rentefradraget blevet udhulet, men teoretisk set er dette indregnet i boligprisen, der dermed er blevet lavere, ”alt andet lige” som økonomer ynder at sige.

Et centralt, men måske lidt teoretisk begreb for mange parcelhusejere, er realrenten efter skat. Det er den rente, som man betaler, når man tager højde for både inflation og rentefradrag. Tilbage i 1970’erne og tiden omkring 1980 var realrenten efter skat negativ, på minus 2 – 3 %. Det har fået økonomer til at tale om, at boligejere blev ”betalt for at bo”. Siden steg realrenten efter skat, men den har i de senere år igen været nede på 0 og endda i minus for nogle af vore lavrente obligationer, selvom inflationen er gået i stå. Med muligheden for at opnå en realrente efter skat omkring 0 kan boligejeren næppe klage over det reducerede rentefradrag. Man skal også huske, at i lande som England, Tyskland og Frankrig har man helt fjernet rentefradraget.

Danmark har en meget betydelig husholdningsgæld, når vi sætter den i forhold til vores nationalindkomst. Ja Danmark har rekord i gældsætning. Sammen med Holland konkurrerer vi om at skylde mest i vore boliger i forhold til nationalindkomsten. Det kan vi tillade os at gøre i Danmark af flere grunde, blandt andet som følge af vor store pensionsopsparing. Men den danske verdensrekord er dog et fingerpeg om, at man også må skele til, om skattesystemet tilskynder borgerne til at gældsætte sig yderligere. Begrænsningen af rentefradraget gennem de sidste 30 år skal forstås i denne sammenhæng.

​Denne artikel er skrevet af sekretariatschef ved Boligøkonomisk Videncenter, Curt Liliegreen, og bragt i Mit Hus, Parcelhusejernes Landsforenings medlemsblad.