Hovedstaden tiltrækker jyder og fynboer som sjældent før

​​Aviserne har de sidste dage bragt historier om ændringer i flyttemønstrene i Danmark, og flere har fået tallene galt i halsen og haft den opfattelse, at nu var vandringen mod byerne stoppet. Intet kunne være mere forkert.

Derfor er der grund til lige at bruge et minuts tid på at korrigere et par misforståelser.

Danmarks to store bykommuner København og Aarhus oplever i disse år deres største absolutte befolkningstilvækst gennem tiderne. Tilvæksten er på 13-14.000 personer årligt i København og på 4.000-5.700 personer årligt i Aarhus. Tilvæksten i København er absolut set endnu højere end den hidtidige rekordhøje tilvækst under og efter 1. Verdenskrig (som skabte bolignød og medførte den regulering af huslejen, som vi har levet med siden under forskellige former).

Prognoserne peger på, at befolkningstilvæksten i København fortsætter i årtier frem. Det vil sætte sit præg: Ikke kun på det boligmarked, vi i Boligøkonomisk Videncenter beskæftiger os med, men på hele balancen i vort samfund. Hvad er det for forhold, som dikterer væksten i disse år og i fremtiden?

I disse år arbejder flere forhold sammen og presser befolkningstilvæksten i København særligt højt op. Det er for det første en positiv nettoindvandring, dvs. indvandring fra udlandet. Hertil kommer fødselsoverskuddet. Tilbage i starten af 1980’erne havde København et fødselsunderskud på 4.000-5.000 personer om året. Det er vendt til et fødselsoverskud, der i 2014 nåede 5.400. Overskuddet fremkommer, fordi gennemsnitsalderen hos byens befolkning falder støt. Det medfører dels færre døde, og samtidig kommer der flere kvinder i den fødedygtige alder.

Oven i disse forhold kommer, at København stadig er en magnet for tilflyttere fra Jylland og Fyn. Med tilflyttere menes indenlandske flyttebevægelser og altså ikke indvandrere. Målt i forhold til Jylland og Fyn har Københavns kommune fortsat et højt nettotilflytningsoverskud. Københavns kommune kan imidlertid ikke fastholde alle sine borgere, og netto flytter der borgere fra København ud til omegnskommuner som Tårnby, Greve, Gladsaxe, Hvidovre, Gentofte og Rødovre for nu at nævne nogle af dem, der virkelig batter i statistikken.

Når man skal prøve at forstå urbanisering i Danmark, så betyder det ikke så meget, om folk ender med at bosætte sig inde i selve Københavns kommune eller i nabokommunerne Gentofte eller Hvidovre. Eller om de flytter frem og tilbage mellem Gentofte og København. Alle tre kommuner er en del af Hovedstadsregionen, der udgør ét stort sammenhængende arbejdsmarked.

Det er relevant at se på, hvordan Hovedstadsregionen klarer sig, når vi taler om nettotilflytning i forhold til de øvrige regioner i Danmark - specielt i Jylland og Fyn, det vil sige Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland.

Nettotilflytningen til Hovedstadsregionen fra Jylland og Fyn lå på 1.500-2.800 personer årligt i 2006 til 2008. Siden er nettotilflytningen gået mærkbart op, og den lå i 2014 på 4.540. Med andre ord: Hovedstaden drager stadig provinsboer som en magnet.

Hvordan så dette ud før i tiden? Før 2007 havde vi ikke regionerne, men amterne. Ser man på nettotilflytningerne til København, Frederiksberg samt Københavns amt fra amterne i Jylland og Fyn i perioden fra 1980 til 2005, så lå den også oppe på det nuværende niveau på 4-5.000 personer om året i perioden 1995 til 2001, men ellers har den ligget lavere. For at gøre en lang historie kort: København drager lige så meget som nogensinde før, når vi taler om tilflytning fra andre landsdele.

Blandt de familier, der vælger at flytte ud af København, tæller især børnefamilierne. Det er logisk, at børnefamilier, der har ønske om en større bolig, måske en have, og måske ønsker mere rolige omgivelser end centrum af en storby, kan finde det attraktivt at flytte ud i det grønne bælte rundt om København. Og boligpriserne er som udgangspunkt lavere end inde i Københavns kommune.

Når befolkningen fortsætter med at vokse inde i vore største byer i de kommende årtier, så vil dette presse boligpriserne endnu højere op, medmindre det lykkes at øge nybyggeriet – og skabe nye boliger med en husleje, der er attraktive for en bred skare af familier. Sker det ikke, så vil befolkningstilvæksten fordele sig mere jævnt over en bred vifte af kommuner ud i oplandet rundt om byerne.

​Dette debatindlæg er skrevet af sekretariatschef i Boligøkonomisk Videncenter, Curt Liliegreen, til Finans.dk