Byggepolitikken i Danmark 1969-2007
Udgivet: 15.03.2008
Denne artikel handler om byggepolitikken i Danmark i de sidste 40 år. Fokus er især de sidste 20 år. Alle Entreprenørens læsere er påvirkede af byggepolitikken på den ene eller anden måde. Enten fordi byggepolitikken består i regler, der skal overholdes, f.eks. om elektronisk tilbud eller nøgletal, eller også fordi byggepolitikken svigter på nogle områder. For eksempel ved at det ikke lykkes at hæve byggeriets produktivitet eller at udjævne sæsonudsving.
Politologen David Eastons klassiske definition af politik er, at den vedrører fordelingen af ressourcer i samfundet. Moderne politologer har udvidet definitionen til også at omfatte kampen om at fastsætte værdier og dagsordener. Det er denne bredere definition, der tages afsæt i her. Dansk byggepolitik har i høj grad handlet om dagsordener, mens de afsatte ressourcer til tider har været beskedne.
Fokus for analysen er politikken rettet mod byggeerhvervets rammebetingelser, og ikke politikken rettet mod at regulere byggeriets konjunkturer og marked. I en mere omfattende analyse bør konjunkturforholdene medtages i den udstrækning, at konjunkturpolitikken griber forstyrrende ind i byggeerhvervspolitikken. Det er sket i en stor del af efterkrigstiden med den såkaldte stop-and-go politik, der skabte så voldsomme og pludselige udsving i markedet, at det lagde hindringer i vejen for erhvervets udviklingsmuligheder.
Skiftende regeringer og ”vismænd” har analyseret byggeerhvervet, ofte med stærkt kritiske briller, men det er sjældnere set med en kritisk analyse af byggepolitikken i sig selv. Det er der et første tilløb til i denne artikel. Den politik, der ses på, er dels de generelle politiske signaler, og dels de mere specifikke konkrete forslag, der er fremsat i en række centrale rapporter om byggeerhvervet.
Konklusionen er, at byggepolitikkens temaer i dag for en stor dels vedkommende er de samme som for 20, ja endda for 40 år siden. Man må konkludere, at forandringsprocesser i byggeriet sandelig tager mange år, og at der muligvis eksisterer barrierer for forandringer, hvad enten disse ligger i den politiske vilje til at bevillige midler, eller til at tage politiske opgør mod partsinteresser, eller i en sektor, der er vanskelig at gennemføre innovation i som følge af kultur eller rammevilkår.
Denne artikel er skrevet af sekretariatschef ved Boligøkonomisk Videncenter, Curt Liliegreen og bragt i Entreprenøren marts 2008.